Søndag d. 7. november 2021 er der fælles musefodsvedstur for alle minier i Århus skovdivision.
Turen er en 10 km's gåtur i Marselisborgskoven. Undervejs hygger vi, spiser madpakker og leger nogen lege.
Alle minier der gennemfører turen får et 10 km's mærke til uniformen.
Vi mødes kl. 10.00 ved grusparkeringspladsen ved Moesgaard museum og slutter samme sted igen ca. kl. 14.00.
Medbring en lille rygsæk med madpakke og drikkedunk. Tag de gode vandresko på og tøj efter vejret.
Forældre og søskende er meget velkomne til at gå med på turen.
Tilmelding her på siden senest lørdag d. 6. november.
Vi glæder os til at se jer alle til en frisk gåtur i skoven!
Spejderhilsen fra minilederne