Er du glad for udeliv og aktiviteter sammen med glade børn og unge?
Så er vi sikre på, at du vil falde godt til hos de blå spejdere i Beder-Malling.
Vi har en stor og succesfuld spejdergruppe, hvor de mange dejlige børn og unge mennesker altid kan bruge en ekstra lederassistent.
I ledergruppen er vi i dag en skøn blanding af unge mennesker og midaldrende voksne.
- Nogle er gamle spejdere
- Nogle har aldrig været spejdere før
- Alle er vi venlige og glade for udelivet som spejdere
Kontakt gruppelederne Kim Foged og Ole Brandt på mail:
gruppeleder@erikdenrode.dk hvis du gerne vil vide mere.
Hvem er du?
Aldrig været spejder?
Hvis du aldrig har været spejder men gerne vil have del i de fede oplevelser, så hold dig endelig ikke tilbage - det er nemlig ikke nogen forudsætning, at du selv har været spejder for at blive leder i Erik den Røde. Du kommer sammen med en masse erfarne ledere, og vi sørger desuden for at du kommer afsted på nogle fede og relevante kurser.
Tidligere spejder?
Har du engang været spejder og savner du lugten af bål og fede outdoor oplevelser - så kan vi hjælpe dig!
Som leder i Erik den Røde får du en masse af de oplevelser, du husker fra din egen spejdertid.
Vi giver dig:
- en plads i et af vores lederteams
- en masse sjove oplevelser med grenen/afdelingen og med resten af gruppen
- mulighed for at få en værdifuld lederuddannelse
- et super fællesskab i et stort, velfungerende lederteam
Er du mellem 16 og 23 år kan du desuden blive en del af vores aktive seniorklan med ca. 25 seniorspejdere.
På Det Danske Spejderkorps hjemmeside kan du læse mere om, hvad det vil sige at være spejderleder.
Hvem er vi i Erik den Røde?
Erik den Røde er en velfungerende spejdergruppe i Det Danske Spejderkorps med mere end 100 børn og unge i alderen 6-23 år (både piger og drenge) samt en stor lederflok på ca. 30 friske ledere.
Kontakt gruppelederne Kim Foged og Ole Brandt på mail gruppeleder@erikdenrode.dk hvis du gerne vil vide mere.
Vel mødt i stærkt og muntert lederteam!